De bedste oplevelser i Småland

De 10 bedste oplevelser i Småland

Småland er en oplagt destination til en aktiv og familievenlig ferie

Der er masser at lave i det svenske område Småland, det er bare at hoppe ud i eventyret. Du kan møde skovens konge, opleve svensk design og tage en tur i svævebane. De små vil elske at møde Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg i Astrid Lindgrens Värld eller klappe en elg i en af Smålands mange elgparker. De lidt større børn kan tage med på cykeltur og vandring. Hvis du rejser med din bedre halvdel, kan I overveje en romantisk weekend på en privat ø som en af oplevelserne i Småland.

1. Besøg en elgpark

Skovens konge venter i Småland

Besøg en elgpark

Categoría: Familias


Småland er det helt rigtige sted at opleve elge, både i skovene og i spændende elgparker, hvor du kan komme helt tæt på og endda fodre dyrene. Fra Markaryd i syd til Nässjö i nord finder du en række elgparker. Kør fra Danmark i bil til en elgpark, hvor det er muligt selv at køre rundt, hvis ikke du tager på en guidet tur i en safaribil. I nogle parker er elgene så tilpas tamme, at du kan klappe og fodre dem. Tilbring en hel dag i elgparken. Her er ofte legepladser og caféer eller grillpladser.

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Besøg en elgpark

2. Astrid Lindgrens Värld

Mød figurerne fra de kendte svenske børnebøger

Astrid Lindgrens Värld

Categoría: Familias


Forlystelsesparken Astrid Lindgrens Värld er et populært udflugtsmål hos både store og små, da forfatteren Astrid Lindgrens bøger har rørt mange hjerter gennem tiden. Astrid Lindgrens Värld ligger i Vimmerby i det nordlige Småland, der kan nås i bil fra Danmark. Det er også muligt at køre i tog derop til Nässjö, hvorfra der går en bus til Vimmerby. Her i parken kan ungerne møde Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og mange andre yndlingsfigurer fra bøgerne. Lad børnene løbe krudtet af sig i Mattisskogen, inden I sætter jer og ser en teaterforestilling fra Astrid Lindgrens verden.


Ubicación: Fabriksgatan 1, 598 85 Vimmerby, Sverige

Horario: Åbningstider varierer efter sæson

Teléfono: +46 492 798 00

Destination card image

Astrid Lindgrens Värld

Fabriksgatan 1, 598 85 Vimmerby, Sverige

3. Möbelriket

Bliv klogere på svensk design

Möbelriket

Categoría: Compras


Sammenslutningen Möbelriket byder på unikt møbeldesign fra omkring 70 smålandske virksomheder og flere hundrede varemærker. Netværket strækker sig over flere kommuner med Lammhult i det centrale Småland som omdrejningspunkt. Tag turen i bil fra Danmark, og kør rundt til virksomhederne, blandt andet en af Sveriges ældste møbelfabrikker, Gemla Möbler. I Värnamo kan du opleve 1900-tallets designmøbler på møbeldesigneren Bruno Mathssons værksted. Hos butikken Svenssons i Lammhult bliver du måske fristet til at købe noget med hjem. I nærheden ligger Norrgavel, hvor du finder lyse møbler af træ, som både udstråler modernitet og skandinavisk tradition.

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Möbelriket

4. Tag på vandretur i de smålandske skove

Opdag de typiske svenske skove på korte og lange vandreruter

Tag på vandretur i de smålandske skove

Categoría: Aventura


Småland byder på skønne skove, der er akkurat lige som danskeres billede af svensk idyl. Så hvad med en vandretur for at opleve skoven på helt tæt hold? Der er mange forskellige vandreruter, alt efter hvad du er til. Du kan planlægge en vandretur på flere dage med overnatning i telt langs den 900 kilometer lange vandrerute Smålandsleden eller tilbringe en eftermiddag i skoven på en etape på Vildmarksleden ved Göteborg. Der er også flere pilgrimsruter, hvis gåturen har et mere spirituelt formål. Gå for eksempel ad stien Munkaleden, som løber gennem skoven mellem to klostre fra middelalderen.

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Tag på vandretur i de smålandske skove

5. Kør på mountainbike på Isaberg

Oplev den kendte skibakke fra en anden side

Kør på mountainbike på Isaberg

Categoría: Aventura


Isaberg er kendt som et skisportssted om vinteren, men om sommeren kan du suse ned ad de skovklædte bakker på mountainbike. Isaberg Mountain Resort ligger 60 kilometer syd for Jönköping. Du kan nå frem med tog og bus, der stopper lidt mere end en kilometer fra receptionen, men hvis du skal have din egen cykel med, kan det være nemmere i bil fra Danmark. Tag liften op, og afprøv mountainbikefærdighederne på Isabergs forhindringsbane eller balancen på stedets slackline. Det er også muligt at cykle med almindelig cykel på asfaltveje på cykelruter som Lilla Sjöleden eller den lidt mere udfordrende Bäckhultsleden. Du kan leje cykel eller tage mountainbikekursus hos Isaberg Mountain Resort.


Ubicación: Nissastigen, 330 27 Hestra, Sverige

Teléfono: +46 370 33 93 00

Destination card image

Kør på mountainbike på Isaberg

Nissastigen, 330 27 Hestra, Sverige

6. Nyd godt af Västerviks skærgård

Lad dig betage af skærgårdens smukke natur og hyggelige spisemuligheder

Nyd godt af Västerviks skærgård

Categoría: Parejas, Familias


Västervik byder på fine, gamle træhuse og en beliggenhed ud til skærgården med hyggelige, små øer og skær, ligesom du finder gæstepladser, hvis du kommer i egen båd, eller du kan leje en af slagsen. Skærgården ligger i den nordøstlige del af Småland på den svenske østkyst ud for Gotland. Fra Danmark kan du tage toget til Nässjö, og derfra er der en bus til Västervik. Blandt de mest populære udflugtsmål i skærgården er Hasselö, hvor du kan købe ind i landhandlen, spise frokost på restauranten og leje en cykel for at udforske øen og naboøen, Sladö. Der er også skønne badeklipper på Stora Askö og et charmerende trækapel på Väderskär.

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Nyd godt af Västerviks skærgård

7. Flyv en tur blandt træerne hos Little Rock Lake Zipline

Se Småland fra et helt særligt perspektiv

Flyv en tur blandt træerne hos Little Rock Lake Zipline

Categoría: Aventura


Hos Little Rock Lake Zipline kan du svæve gennem de smålandske skove med mange kilometer i timen på en stålwire højt oppe i luften. Svævebanen ligger 50 kilometer nord for Växjo i det sydlige Sverige. Beliggenheden midt ude i skoven gør, at det kan være svært at nå frem med det offentlige, så transport i egen bil fra Danmark er klart det nemmeste. Hos Little Rock Lake Zipline finder du også mere familievenlige alternativer med en højde på 15 meter og en hastighed på 50 kilometer i timen, mens det højeste og hurtigste er 52 meter og 75 kilometer i timen.


Ubicación: Bränderydsvägen Sawcreek Crownpark, 360 72 Klavreström, Sverige

Horario: Åbningstiderne varierer efter sæson

Teléfono: +46 470 54 29 00

Destination card image

Flyv en tur blandt træerne hos Little Rock Lake Zipline

Bränderydsvägen Sawcreek Crownpark, 360 72 Klavreström, Sverige

8. Overnat på en privat ø i Ramoa Adventure Village

Tilbring natten i din egen lille hytte med skøn søudsigt

Overnat på en privat ø i Ramoa Adventure Village

Categoría: Aventura


I Ramoa Adventure Village bliver overnatningen på ferien til Småland til en oplevelse for sig. Eventyrbyen ligger i Ramkvilla midt i Småland, 50 kilometer fra Växjo. Fra Danmark kan du køre dertil i bil. Midt i den smukke sø Örken ligger en lille ø, hvor du kan reservere en hytte helt for dig selv. Du padler i kano ud til det lille lysthus, der er omgivet af vand til alle sider. Mod et gebyr kan du få morgenmaden leveret til øen og endda blive sejlet derud i motorbåd.


Ubicación: Ramkvilla Torp 16, 574 74 Ramkvilla, Sverige

Teléfono: +46 70 575 82 20

Destination card image

Overnat på en privat ø i Ramoa Adventure Village

Ramkvilla Torp 16, 574 74 Ramkvilla, Sverige

9. Følg cykelruten Sydostleden mellem Växjö og Simrishamn

Hop på jernhesten for at opleve det sydlige Sveriges varierede landskab

Følg cykelruten Sydostleden mellem Växjö og Simrishamn

Categoría: Aventura


Sydostleden strækker sig 274 kilometer gennem varieret natur med åbne marker, skove og smuk kyst. Cykelruten går fra Växjö omtrent midt i Småland gennem Blekinge til Simrishamn i det sydøstlige Skåne. Fra Danmark kan det være nemmere at begynde fra Simrishamn, hvortil du kan tage toget med cyklen. Sydostleden er opdelt i syv etaper, som varierer i sværhedsgrad fra meget let til middelsvær, så du selv kan bestemme, hvor udfordrende det skal være. Tag på endagsudflugt med picnic, pak teltet til en weekendtur, eller gå efter den helt store pakke med overnatning og middag undervejs.

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Følg cykelruten Sydostleden mellem Växjö og Simrishamn

Este artículo incluye opiniones del equipo editorial de Go Guides. Hotels.com compensa a los autores de los textos que aparecen en este sitio. Esta compensación podría incluir viajes y otros costos.