How to Make the Most of Your Paris Business Trip

Sådan får du mest ud af forretningsrejsen til Paris

Tips til arbejdsrejser i Paris

Skal du på forretningsrejse til Paris? Oui, s’il vous plaît! Der er få steder i verden, som får folk til at smile, bare de hører navnet, og der er Paris helt sikkert et af dem. Selvom den charmerende by er kendt som “kærlighedens by”, er der også en masse ting, du kan udforske på en forretningsrejse. Hvad end du kan tage en eftermiddag eller en hel dag ud af arbejdskalenderen, er der nok at vælge mellem i den franske hovedstad.

Hvis du skal til møder, foregår det muligvis i La Défense, der ligger seks kilometer fra centrum og er det vigtigste forretningskvarter. Men derfor behøver du ikke at blive i området hele tiden! Du kan nemt udforske områder, der ligger langs metrolinje 1, hvor La Défense er endestation. Vi har sammensat en liste med områder og steder, du kan besøge med kollegaer og kunder, samt de vigtigste seværdigheder, så du kan få mest muligt ud af din forretningsrejse til Paris.

1. Le Marais

Et populært mødested

Le Marais i Paris

Perfekt for: Par, Historie, Fotografering, Lave priser, Forretninger


Det trendy kvarter Le Marais spreder sig med sine middelaldergader over det 3. og 4. arrondissement. Her kan du mødes med kollegaer til en gåtur rundt i det charmerende, brostensbelagte område med en indlagt kaffepause på en af de mange hyggelige caféer, der ligger her.

Om aftenen er der også fremragende bistroer til en middag samt sjove natklubber og homobarer, hvis der går fest i den.


Beliggenhet: Le Marais, Paris, Frankrig

Se overnattingssteder i nærheten

Destination card image

Le Marais

Le Marais, Paris, Frankrig

2. Latinerkvarteret

Et godt udgangspunkt for sightseeing på egen hånd

The Latin Quarter in Paris

Perfekt for: Historie, Fotografering, Forretninger


Latinerkvarteret i Paris er måske ikke det kunstneriske bohemeparadis, det tidligere har været, men det kan alligevel stadig noget særligt. Området gennemskæres på kryds og tværs af Boulevard Saint-Germain og Boulevard Saint-Michel, og her finder du det virvar af hyggelige, krogede og livlige gader, som mange forbinder med Paris.

Begynd at udforske kvarteret ved en af de to boulevarder med kurs mod Seinen og Place Saint-Michel. Derefter kan du gå langs floden mod den storslåede katedral Notre Dame.


Beliggenhet: Latinerkvarteret, 75005 Paris, Frankrig

Se overnattingssteder i nærheten

Destination card image

Latinerkvarteret

Latinerkvarteret, 75005 Paris, Frankrig

3. Place de l’Opéra

Et område til forretningsfrokoster

Place de l’Opéra

Perfekt for: Historie, Mat


Place de l’Opéra ligger i det 9. arrondissement og er opkaldt efter det berømte operahus Opéra Garnier. Pladsen er knudepunkt for en række elegante boulevarder, og området er fyldt med sofistikerede bistroer, barer og restauranter.

I selve operahuset ligger L’Opéra Restaurant som serverer smukke retter i elegante omgivelser. Andre gode frokostmuligheder omfatter Drouant, L’Ardoise og La Bourse et La Vie.


Beliggenhet: Place de l’Opéra, 75009 Paris, Frankrig

Se overnattingssteder i nærheten

Destination card image

Place de l’Opéra

Place de l'Opéra, 75009 Paris, Frankrig

4. Porte-Saint-Denis

Fyraftensdrinks med kollegaerne

The Porte-Saint-Denis Quarter in Paris

Perfekt for: Natteliv


I Porte-Saint-Denis-kvarteret finder du en stribe hippe cocktailbarer, hvor der kommer gang i den efter kl. 17.00. Der er allermest liv i den lange gade Rue de Faubourg Saint-Denis, især på Porte-Saint-Denis-siden.

Besøg Chez Jeannette, der er blevet et af Paris’ smarteste steder til en fyraftensdrink, hvor det moderne kombineres med det traditionelle, og du på den måde kan få mest ud af forretningsrejsen til Paris. Le Syndicat, CopperBay og Kouto serverer også gode cocktails.


Beliggenhet: Porte Saint-Denis, 75010 Paris, Frankrig

Se overnattingssteder i nærheten

Destination card image

Porte-Saint-Denis

Porte Saint-Denis, 75010 Paris, Frankrig

5. Les Ombres i Quai Branly – Jacques Chirac Museum

En imponerende tagterrassebar

Musée du Quai Branly in Paris

Perfekt for: Fotografering, Mat, Natteliv, Luksus


Les Ombres er en restaurant og bar på øverste etage af Quai Branly – Jacques Chirac Museum. Det er de helt rette omgivelser, hvis du vil imponere en kunde. Her fra tagterrassen er der nemlig en fantastisk udsigt over Eiffeltårnet og den omgivende by.

Restauranten er et populært sted blandt turister, så du skal måske bare nøjes med drinks. Udsigten er i hvert fald et besøg værd, og du kan sidde ude, når vejret er godt.


Beliggenhet: 27 Quai Branly, 75007 Paris, Frankrig

Åpent: Åbent til frokost og aftensmad

Telefonnummer: +33 (0)1 47 53 68 00

Se overnattingssteder i nærheten

Destination card image

Les Ombres i Quai Branly – Jacques Chirac Museum

27 Quai Branly, 75007 Paris, Frankrig

6. Frenchie Restaurant

En god, afslappet fransk restaurant

Frenchie Restaurant

Perfekt for: Mat


Frenchie Restaurant er en lillebitte restaurant, der ligger i det 2. arrondissement. Da stedet åbnede i 2009, blev det så populært, at det ofte var umuligt at bestille bord. Det er den lækre franske mad, der vækker begejstring på dette hyggelige spisested, især tasting-menuen.

Vil du imponere dine kunder, så tag dem med herhen til Frenchie Restaurants førsteklasses mad og service, bare husk at bestille bord i forvejen!


Beliggenhet: 5 Rue du Nil, 75002 Paris, Frankrig

Åpent: Mandag til fredag fra kl. 18.00 til kl. 22.30, onsdag til fredag også åbent fra kl. 12.00 til kl. 14.00

Telefonnummer: +33 (0)1 40 39 96 19

Destination card image

Frenchie Restaurant

5 Rue du Nil, 75002 Paris, Frankrig

7. L’Atelier de Joël Robuchon

En god, elegant fransk restaurant

Restaurant

Perfekt for: Mat, Luksus


L’Atelier de Joël Robuchon ligger i velhaverkvarteret Saint-Germain-des-Prés, hvor du også finder stribevis af elegante gallerier og butikker. Restauranten tilbyder finere fransk madlavning og er blevet belønnet med to Michelin-stjerner for den bemærkelsesværdige mad. Stedet er indrettet i varme, røde og gyldne nuancer og emmer af klasse, men har dog stadig en nogenlunde afslappet stemning.

Bestil en flaske champagne, og nyd de smagfulde retter som kantarelmakaroni og due med foie gras. Forhåbentlig kan du trække noget af prisen fra som rejseudgifter, for det er ikke billigt at spise hos L’Atelier de Joël Robuchon.


Beliggenhet: Hôtel du Pont Royal, 5 Rue de Montalembert, 75007 Paris, Frankrig

Åpent: Dagligt fra kl. 11.30 til kl. 15.30 og fra kl. 18.30 til midnat

Telefonnummer: +33 (0)1 42 22 56 56

Destination card image

L'Atelier de Joël Robuchon

Hôtel du Pont Royal, 5 Rue de Montalembert, 75007 Paris, Frankrig

8. Rue des Martyrs

Her finder du souvenirs (udover lufthavnen)

Rue des Martyrs in Paris

Perfekt for: Shopping


Den lille gade Rue des Martyrs begynder i det hyggelige kvarter Montmartre på vej ned ad bakken med det samme navn fra kirken Sacré-Cœur. Her myldrer det med liv i de små butikker, der tilbyder en lang række produkter, såsom frugt, chokolade, ost, brød, legetøj, smykker, kunst og vigtigst af alt i dette tilfælde, souvenirs.

Det er et skønt sted at tilbringe et par timer, hvor du samtidig kan købe gaver til venner og familie derhjemme i charmerende omgivelser.


Beliggenhet: Rue des Martyrs, Paris, Frankrig

Destination card image

Rue des Martyrs

Rue des Martyrs, Paris, Frankrig

9. Eiffeltårnet

En seværdighed, der er et besøg værd

Eiffeltårnet i Paris

Perfekt for: Historie, Fotografering


Eiffeltårnet er nok en af verdens mest letgenkendelige seværdigheder og et symbol på Frankrig. Det er en af de højeste konstruktioner i Paris, og fra toppen er der ikke overraskende en imponerende udsigt. Der er længe åbent i Eiffeltårnet, så det er nemt at besøge det i sidste øjeblik.

Tag turen op for at se byens glitrende lys, så du får mest ud af forretningsrejsen til Paris. Hvis du spontant lægger vejen forbi, så forsøg at undgå weekenden og tidsrummet fra kl. 11.00 til kl. 17.00, hvor der er allermest travlt.


Beliggenhet: Champ de Mars, 5 Avenue Anatole France, 75007 Paris, Frankrig

Åpent: Midt i juni til begyndelsen af september: dagligt fra kl. 09.00 til midnat. September til juni: dagligt fra kl. 09.30 til kl. 23.45.

Se overnattingssteder i nærheten

Destination card image

Eiffeltårnet

Champ de Mars, 5 Avenue Anatole France, 75007 Paris, Frankrig

10. Sacré-Cœur

Hvis du vil se noget andet

Sacré-Cœur i Montmartre i Paris

Perfekt for: Historie, Fotografering


Kirken Sacré-Cœur ligger i det charmerende kvarter Montmartre og er også værd at besøge, hvis du har lidt tid til overs. Selve bygningen er virkelig smuk, og derudover får du en helt fantastisk udsigt over Paris på pladsen foran kirken. Det er populært at komme her og se dagens sidste solstråler bade byen og Eiffeltårnet i et gyldent lys.

Gå inden for i Sacré-Cœur for at kigge nærmere på det storslåede interiør med den store Kristus-mosaik. Hvis du vil op i den store kuppel, er der adgang udefra på venstre side af kirken. På grund af de mange turister er der også en del lommetyve med mere i området, så vær opmærksom. Det er gratis at besøge selve Sacré-Cœur, men der skal betales entré til kuplen.


Beliggenhet: 1 Parvis du Sacré-Cœur, 75018 Paris, Frankrig

Åpent: Dagligt fra kl. 06.00 til kl. 22.30

Se overnattingssteder i nærheten

Destination card image

Sacré-Cœur

1 Parvis du Sacré-Cœur, 75018 Paris, Frankrig

Sophia Macpherson
Bidragsyter

Denne artikkelen inkluderer Go Guides-redaksjonens meninger og synspunkter. Hotels.com kompenserer skribentene for tekster vi bruker på dette nettstedet. Dette kan inkludere kompensasjon for reiser og andre kostnader.