Top Destinations for a Northern Road Trip

Topdestinationer til en roadtrip ved polarcirklen

Den nordlige polarcirkel byder på mange spændende rejsemål til en biltur

På en roadtrip ved den nordlige polarcirkel kan du opleve nogle af Nordens mest unikke naturområder. Tag den lange tur i bil hele vejen fra Danmark, eller flyv til en af disse byer i Sverige, Norge og Finland, der kan fungere som udgangspunkt for køreturen.

Så er det bare at vælge destinationer undervejs. Der er selvfølgelig fantastisk natur og mulighed for hæsblæsende aktiviteter, familievenlige temaparker, friluftsliv og besøg i hyggelige små byer. Her er en række bud på destinationer til en roadtrip i de norske, svenske og finske områder inden for den nordlige polarcirkel.

1. Tromsø

Masser af oplevelser i den imponerende natur

Tromsø

Categoría: Familias, Historia, Fotos, Aventura


Norske Tromsøs skønne natur, det store udbud af friluftsaktiviteter og den flotte beliggenhed inden for den nordlige polarcirkel gør byen til et velvalgt rejsemål på din roadtrip, især om vinteren. Uanset om du drømmer om at se nordlys eller det smukke vinterlandskab, kan du afprøve sneskosvandring og en slædetur i hunde- eller rensdyrslæde. Måske vælger du at overnatte i en af de sjove igloer, der kan reserveres som overnatningssted.

Hele året kan du nyde godt af den fantastiske udsigt fra bjergene omkring byen, krydse fjorden, tage et billede foran den kendte Ishavskatedralen, besøge det arktiske oplevelsescenter Polaria og meget mere. Om sommeren kan du endda bade ved den charmerende strand Telegrafbukta.

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Tromsø

2. Kiruna

Smukke møder med natur og samisk kultur

Kiruna

Categoría: Parejas, Familias, Historia, Fotos, Aventura


Hvis du kører til Kiruna i det nordlige Sverige på din roadtrip, finder du masser af aktiviteter, natur og måske endda muligheden for at se nordlys og midnatssol, alt efter årstiden. Kør på snescooter eller i hundeslæde over vildmarkens sne med udsigt til det grønne og lilla nordlys, eller overnat på byens ishotel.

Overvej en vandretur til Sveriges højeste bjerg, Kebnekaise, eller en slentretur i centrum af Kiruna, hvor butikkerne sælger friluftsudstyr og lokalt kunsthåndværk. Besøg en samerlandsby som for eksempel Rávttas for at klappe rensdyr og blive klogere på den fascinerende samiske kultur.

Destination card image

Kiruna

3. Rovaniemi

Julemandens finske hjemby med familievenlige seværdigheder

Rovaniemi

Categoría: Familias, Fotos, Aventura


Finske Rovaniemi ligger lige syd for polarcirklen og er ifølge finnerne julemandens hjemby med dertilhørende aktiviteter for hele familien. I Julemandens Landsby er det jul hele året, og ungerne kan besøge julemanden på hans kontor, lave souvenirs med nissemor, klappe rensdyr og slædehunde med mere. Om vinteren kan I besøge forlystelsesparken SantaPark.

På et sommerbesøg kan børnene drøne ned ad skibjerget på bobslædebanen hos Ounasvaara Ski Resort eller prøve Angry Birds-legepladsen. Udforsk den fantastiske arktiske natur på de mange vandreruter i området, eller besøg videnskabsmuseet Arktikum for at få mere at vide om naturen og kulturen her.

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Rovaniemi

4. Karasjok

Oplev kultur og natur i samernes hovedstad i Norge


Categoría: Familias, Compras, Historia, Fotos, Economía, Aventura


Karasjok i det nordlige Norge er lig med fantastiske naturoplevelser og et spændende møde med samisk kultur. Det kan foregå i kulturparken Sápmi Park, hvor du kan fodre rensdyr, prøve lassokastning og høre den traditionelle folkesang joik. En anden interessant seværdighed er friluftsmuseet De Samiske Samlinger, der fortæller samisk kulturhistorie i Norge. Læg vejen inden for hos Knivsmed Strømeng, hvis du vil købe en samekniv med hjem.

Fiskeri er populært i Karasjok, hvor du selv kan prøve lykken eller tage ud med en guide. Om sommeren kan du fange en laks med lidt held. Fuglelivet er også helt særligt med mulighed for blandt andet at se blåhalse. Om vinteren kan du stå på ski og kigge efter nordlys.

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Karasjok

5. Honningsvåg

En af Norges nordligste byer rummer hyggelige seværdigheder

Honningsvåg

Categoría: Parejas, Historia, Fotos, Gastronomía, Aventura


Honningsvåg er en af Norges nordligste byer, der også fungerer som adgangsvej til Nordkap. Denne hyggelige lille by er ikke særlig stor og har et åbent, imponerende landskab, da området ligger nord for trægrænsen. Bliv klogere på området på Nordkappmuseet, og tag en selfie foran statuen af skibshunden Bamse – en sanktbernhardshund, som reddede flere liv i den norske flåde under 2. verdenskrig. Besøg også hyggelige caféer som Arctic Sans eller restauranten King Crab House, hvor der serveres lokale skaldyrsretter.

En anden seværdighed er den hvide Honningsvåg Kirke, der er den eneste bygning, som har overlevet nedbrændingen under den tyske hærs tilbagetrækning i 1944. Gå også en tur i den idylliske havn.

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Honningsvåg

6. Nordkap

Fantastisk nordnorsk natur og hyggelige fiskerbyer

Nordkap

Categoría: Parejas, Familias, Historia, Fotos, Gastronomía, Aventura


En roadtrip til Nordkap omfatter smuk natur, imponerende fotomuligheder, hyggelige fiskerlandsbyer og fænomenerne midnatssol eller nordlys, hvis tidspunktet er rigtigt. Det kan være svært at komme frem til Nordkap om vinteren på grund af sne og vind, så køreturen er bedst at tage om sommeren.

Nordkap er kendt for sin spektakulære natur. På øgruppen Gjesværstappan finder du en stor fuglekoloni med blandt andet lunder, der også kaldes søpapegøjer. Rensdyrene græsser på Nordkap om sommeren, og er du til skaldyr, bør du næsten prøve at smage de store troldkrabber fra området. Nordkap ligger på øen Magerøya, hvor du også finder flere fiskerlandsbyer og byen Honningsvåg.

Ver establecimientos cercanos

Destination card image

Nordkap

Este artículo incluye opiniones del equipo editorial de Go Guides. Hotels.com compensa a los autores de los textos que aparecen en este sitio. Esta compensación podría incluir viajes y otros costos.